søndag den 30. november 2008

Rejseuge i Uganda

Hej alle sammen

Jeg beklager at der igen kommer et indlaeg uden billeder, men det er naesten umuligt at faa det til at virke hernede for tiden. Jeg lover at jeg ligger et par stykker ind naar jeg kommer hjem!

Der er kun to uger til at jeg saetter mine ben i Kastrup og jeg glaeder mig meget til at se jer alle igen. Lige nu sidder jeg i Dar es Salam hvor jeg tager en overnatning inden jeg skal med faergen til Zanzibar. Jeg er lige kommet tilbage fra Uganda hvor jeg brugte min frivillige rejseuge.
Vi var en gruppe paa 8 som valgte at tage den haarde, men billige tur til Uganda som bestod af en bumpende bustur paa bagsaedet i en bus uden affjedring i 30 timer. Det var ikke meget soevn vi fik og eftersom det viste sig at blive usaedvanligt koldt om natten og vi kl. 4 om natten blev skudt paa var det med store overvejelser at vi valgte at tage den samme tur hjem igen, men saadan er det jo naar man er naerrig!!

Foruden transporten var turen helt kanon og jeg har oplevet en anden side af det Afrika jeg har set ind til nu. Den foerste dag var vi ude og ridde paa heste langs Nilen, og det fik man voldsom ondt bag i af. Dagen efter var det den store riverrafting tur paa Nilen som varede hele dagen. Det var ret vildt og den fedeste tur jeg har vaeret paa. Jeg har vaeret saa heldig at faa en video af turen og jeg glaeder mig meget til at vise jer den. Naeste dag koerte vi ATV ved Nilen og tog herefter til Kampala hvor vi moedtes med Jens Jensen (nabo) som hjalp os med at arrangere en tur til Murichson Falls hvor vi maatte laane hans chauffoer og bil. Inden vi tog til Murichson Falls var vi et smut nede ved eqvator og fik taget nogle fine turistbilleder.

Onsdag morgen tog vi saa paa tur til Vandfaldet med vores chauffoer Ibrahim. I Nationalparken fandt vi en hyggelig kamp hvor der gik vortesvin rundt omkring som naesten var tamme. Lidt skraemmende. Herefter tog vi paa Nilesafari hvor vi saa uendelig mange flodheste som var taet paa. Herudover saa vi krokodiller, elefanter, waterbuk, vortesvin og boeffler. Dagen efter tog vi paa en lille trackingtur op til Murichson Falls som var utrolig flot! Vi vendte saa naesen hjem ad og troede at koereturen ville gaa glat, men nej den tur der skulle tage 30 timer tog 3 doegn:-(
Tilgengaeld kom vi helskindet hjem og det var jo det vigtigste!

Vi ses meget snart alle sammen!

lørdag den 8. november 2008

12 dage på adventuretur

Hej alle sammen

Nu er det næsten en uge siden jeg kom hjem fra vores adventuretur i Tanzania. Det har været en hel fantastisk tur med en masse flot natur og fede oplevelser. Inden vi tog på adventuretur holdt festudvalget safarifest og sandslotskonkurrence om fredagen.
Her er Katjas om mit bidrag – Sandslotskrokodillen!
Om lørdagen besluttede jeg og tre andre piger os for at tage et smut til Nungvig som ligger helt oppe på spidsen af Zanzibar. Her slappede vi af på stranden og så havskildpadder.
Og sørme om vi ikke også lige skulle støde på Beyonce beautifull saloon lige midt i Nungvig...spændende!!!

Søndag pakkede vi og gjorde hele vores hytte rent så vi ikke skulle vende hjem til en zoologisk have. Vi tog afsted mandag morgen med færgen til mainland. Her brækkede en del af eleverne sig på grund af den meget gyngende tur hvor jeg bestemt heller ikke selv havde det særlig godt. Da vi nåde Dar es Salam ved middagstid fik vi lov til at slappe af resten af dagen så folk kunne få lov til at komme sig over vilde sejltur. Den efterfølgende dag efter vi havde spist morgenmad på hotellet (to toastbrød og en banan som var det hotellet kunne trylle med) kørte vi nordpå i 8 timer til en lille by i bjergene som hedder Lusoto. Her blev vi delt i to grupper og min gruppe og jeg blev sat bag på en pick up hvorefter vi i to timer kørte længere op i bjergene.
Her skulle det vise sig at blive rigtig koldt og for os som er vant til 35 grader kunne vi ikke forstå at der ikke kunne falde sne et sted som var så koldt. Vi sluttede turen ved et nonnekloster hvor ingen signaler kunne række til og her skulle vi sove i to nætter. Drengene og pigerne fik hver deres sovesal hvor madrasserne var så bløde at vi nærmest faldt ned i midten af den og ikke kunne komme op igen.
Eftersom vi alle var meget trætte og frøs afsindigt meget fordi vi ikke havde særlig meget tøj med til koldt vejr gik vi tideligt i seng. Til alle klostrer som ligger så langt ude i ingenting følger der selvfølgelig en god skrækhistorie. Denne her handlede om en nonne som gik igen på klostret fordi nogen havde gravet hendes grav op. Lige inden vi lagde os til at sove kommer en af nonnerne så ind på pigernes sovesal og fortæller at der nede i kældren er en nonne som er meget syg og vi skulle ikke tage os af hvis hun skreg meget højt og gik på gangene og snakkede med sig selv. Dette glemte hun bare at sige til drengene og morgen efter var samtlige af drengene skræmt fra vis og sans og flere af dem havde ikke turdet at sove alene. Meget underholdende for os andre!!! Samme dag gik vi op på et af udkigspunkter i bjergområdet hvor der var en rigtig flot udsigt.
På dag nummer 4 skulle vi bytte med den anden gruppe så de skulle besøge klostret og vi tog tilbage til Lusoto hvor vi skulle på en heldags vandretur rundt i bjergene omkring Lusoto. Vi så mange flotte udkigspunkter og da dagen var omme havde vi ca. gået 30 km op og ned i bjergene.

Dagen efter kørte vi videre til en by ved navn Moshi. Det er her folk tager hen hvis de vil bestige Kilmanjaro fra den tanzinjanske side af bjerget. Vi tog en overnatning i Moshi på et "luksushotel", altså når man får sit helt eget badeværelse, hvor der er toiletpapir, toilettet kan rykke ud hvis man kæmper nok for det, der er vand i bruseren, der var et håndklæde og sæbe til deling og ikke mindst en ventilator! Hold da op hvor vi nød den overnatning på et så velfungerende hotel! På billede kan i jo selv se hvor fint det var:-)
Dagen efter den herlige overnatning tog vi på en lille vandretur til Uru falls.
Alt det vand som løber igennem vandfaldet kommer fra Kilmanjaro og er vanvittig koldt. Vi skulle selvfølgelig ud og bade i vandfaldet og jeg har aldrig oplevet noget vand være så koldt. Det var umuligt at trække vejret mens man badet fordi man hyperventilerede af at være i så koldt vand.
Samme dag kørte vi til Arusha hvor vi havde en enkelt overnatning. Om aften i Arusha fik vi at vide at vi i de næste fire dage skulle deles ud i grupper på 6 hvor hver gruppe fik deres egen safaribil samt chauffør. Hver dag ville vi få et brev af chaufføren hvor der ville stå hvad vi skulle lave og hvor vi skulle sove samt nogle opgaver.
Tideligt om morgen kom vores chauffør David og hentede os i vores safaribil.

I vores første brev stod der at vi skulle besøge en massailandsby hvor vi skulle på walkingsafari med massaierne, overnatte i landsbyen og vi skulle se den traditionelle måde at slagte en ged på.
På safarien så vi giraffer og zabraer og da vi overnattede i lerhytten så vi en masse ”spændende” kryb...
Da det var tid til at lave aftensmad skulle geden slagtes. Det foregik ved kvælning, lidt babarisk, men ja....man er vel jæger;-)
Jeg fik ikke meget søvn den nat i masailandsbyen da vi vidste at der kunne komme hyæner og andre spændende savanne dyr, men heldigvis hørte vi ikke noget den nat.

I det andet brev fik vi at vide at vi skulle køre til Rift Valley som også kaldes menneskets vugge. Det er en kæmpe kløft som er 8400 km lang. Man mener at det er her mennesket har udviklet sig. I
Rift Valley var vi igen på walkingsafari hvor vi også så giraffer og Zebraer.
En flot solnedgang over Rift Valley
Efter vi havde overnattet i en camp ovenfor Rift Valley kørte vi til Lake Manyara National Park. Her var vi på drivingsafari rundt om søen og det var smadder flot.
Her er sidder jeg og nyder udsigten ud over søen ved en varm kilde hvor vandet var omkring 72 grader.
Vi så mange forskellige dyr, alt fra elefanter til flodheste.
Vi så dog ikke nogen løver eller næsehorn, men dem fik vi tilgengæld at se dagen efter hvor vi var i Nongorogoro krateret som er en gammel vulkan der engang var langt stører end Kilmanjaro. Toppen af vulkanen er faldet sammen og har i dag dannet et stort og frodigt krater hvor der lever mange forskellige dyr.
Vi så 13 løver hvor to af dem var unger og vi så et enkelt næsehorn på afstand samt to geparder som også var et stykke væk. Men krateret var fantastisk smuk og jeg kan anbefale alle at den safaritur hvis de nogen sinde kommer til Tanzania.
Et par flotte naturbilleder fra krateret

Efter en fantastisk dag i Nongorogoro kørte vi til en ny camp hvor vi mødtes med de andre og sagde pænt farvel til vores chauffør som havde holdt os ud i 4 dage. Her sov vi i to nætter hvorefter vi kørte i 10 timer tilbage til Dar es Salam. I bussen satte vi Løvernes konge på for nu var vi jo rigtig kommet i safaristemning. Vi slappede af og overnattede resten af dagen i Dar es Salam ind til vi den næste dag skulle med færgen tilbage til Zanzibar. Heldigvis var turen ikke halvt så slem på vej hjem som den var på vej ind til mainland. Da vi bliver sat af dala dalaen hjemme på skolen bliver vi overrasket af Jan (ham som har startet skolen) som fortæller at han har lejet et af luksushotellernes swimmingspool og at vi skulle have poolparty samme aften...Det var en super lækker afslutning og vi nød lækre drinks i poolbaren!

Det var alt fra adventureturen. Om to uger er der frivillig rejseuge hvor jeg enten skal til Uganda eller på en vildmandstur rundt i Tanzania. Glæder mig til at fortælle jer mere om turen når jeg kommer hjem. Kan i have det godt så længe!

Undskylder meget at der ikke er nogle billeder endnu, men har lidt problemer med at overfoere dem:-( Lover at de snart kommer paa.

Nu har jeg igen proevet at ligge billeder ind til jer, men internettet virker utrolig daarligt lige for tiden. Tilgengaeld har vores fotoudvalg lagt billeder ind paa http://picasaweb.google.dk/zanzibaradventureschool hvor de mapper som hedder aug08 er billeder fra opholdet hernede og adventureturen, taget med nogle af de andres kameraer og der skulle vist ogsaa vaere et par stykker af mig:-)

lørdag den 11. oktober 2008

En kort hilsen inden Adventureturen

Hej alle sammen

Her lige en kort hilsen fra mig inden jeg tager paa adventuretur ind til Tanzania i to uger...Jeg glaeder mig vildt meget til turen og til at vise jer alle flotte billeder fra savanen og junglen. Vi har endda hoert en lille fugl synge om at vi maaske faar klippen fra loevernes konge at se!!! det bliver vildt;-)
I fredags havde vi temafest hvor temaet var koensskifte. Jeg var Tommy (en af nordmaendene fra skolen). Der var flere af de andre som efter et par genstande troede at jeg var den rigtige tommy, saa udklaedningen maa vaere vellykket.
Her ses Stian og Rory nydeligt klaedt som dansebabes!
I miljoekendskab var vi paa tur til en mangroveskov som var rigtig flot, men meget svaer at gaa i. De sorte takker i kan se er traernes roedder.
En dag hvor vi var en tur i Stone Town oplevede vi noget meget saert... Det kan faktisk godt regne paa Zanzibar og vi fandt ud af at naar det regner, saa regner det virkelig meget! Paa billedet ses en af de store veje i Stone Town blive omdannet til en mindre flod.
For nyligt sluttede ramadanen paa Zanzibar og det aflsuttes altid med en kaempe fest som hedder si kokoo. Vi skulle i grupper paa tre besoege nogle af de lokale familier hvor vi spiste morgenmad og frokost hjemme hos dem. Det var rigtig hyggeligt at vaere sammen med nogle man ikke rigtig kunne snakke med en hel dag. I anledning af festdagen ifoerte vi os alle de traditionelle dragterm, og samtlige af landsbyens beborer skrald grinede da de saa 45 muzunguz (hvide maend) iklaedt muslimske dragter.
Her ses den familie My, Johanne og jeg besoegte paa si kokoo.


Det var lige kort om nogle af de ting jeg har lavet den seneste stykke tid. Naar jeg kommer hjem fra adventuretur lover jeg at der kommer meget mere:-) Vores fotoudvalg har lagt flere billeder ud paa skolens album som i kan se her http://picasaweb.google.dk/zanzibaradventureschool
Ha' det godt alle sammen.. Vi ses snart!

søndag den 5. oktober 2008

Helle paa udflugter

Habari alle sammen

I den sidste tid har jeg skruet op for udflugterne saa forbered jer paa en masse billeder:-)
De to foerste udflugter jeg har vaeret paa var i forbindelse med undervisningen. Vi var paa besoeg hos to forskellige typer laeger her paa Zanzibar. Den foerste var en heksedokter som viste os hvilke fantastiske virkninger forskellige planter kunne have. Vi saa en som kunne faa et barn til at vende sig i maven hvis det laa forkert, en som kunne goere kvinder raske for deres kvindesygdom (menstruation) og en plante som voksne med astma skulle ryge...Man kan jo saa selv vaelge om man tror paa det eller ej;-)
Herefter besoegte vi en laege som var det tetteste man kom paa en vestlig laege i omraadet. Han viste os sin klinik og vi saa en tandlaegestol som klinikken havde faaet sponsureret, men eftersom der ikke var nogle tandlaeger i omraadet blev den brugt til omskaering til skraek for de fleste af os!!Den anden udflugt gik til josani national park. Den er speciel kendt for sine columbus aber som kun findes paa Zanzibar. Der var rigtig mange aber og de sprang om oerene paa os.
Herudover saa vi ogsaa det taetteste man kommer paa en jungle paa Zanzibar samt en mangrove skov hvor roedderne paa traerne vokser oven over jorden. Saa blev det weekend hvor jeg og nogle andre piger valgte at tage paa spicetour. Her moedte vi Mr. Spice som viste os rundt paa hans farm. Vi saa alverdens krydderier og frugter som blev dyrket paa hans farm, selv hash;-) Efter den store rundvisning fik vi serveret swahilifood med krydderier og frugter fra farmen..Det var mega leaekkert!! Mens vi sad og noed vores mad kom en kaempe flok af hollandske turister forbi og bare for at give jer et indblik i hvor pinlig beroert man kan blive turisternes vegne har jeg valgt at vise jer det syn vi fik da de gik forbi!!! I den seneste tid har vi arbejdet meget med de projekter vi har doneret penge til. Jeg er med i et projekt hvor vi er ved at laere tangdamerne i Paje at lave saebe. Tangdamerne og deres familier er de fattigste i Paje fordi kiloprisen paa det tang de samler og dyrker ude i havet er saa lav. Derfor har vi valgt at starte et saebeprojekt op hvor kvinderne faar en anden indtaegtskilde som giver langt flere penge og som heller ikke er saa fysisk kraevende som det arbejde de har nu.. Vi har holdt en masse moeder med forskellige mennesker og lige nu arbejder vi paa at finde den person som skal undervise dem.



I weekenden efter vores projektuge tog jeg og 17 andre piger paa blue safari. Her sejlede vi rundt til en masse forskellige oeer og snorkelde. Det var rigtig flot! desvaerre har jeg kun et engangs undervandskamera, men jeg har vaeret saa heldig at laane nogle billeder af en anden.

Saa var der ogsaa aften hvor der var den store audition til skolens kor - "out of tune"! Det var en stor aften og jeg blev optaget som medlem. Her ses det haarde dommerpanel.D. 29/9 havde Katja fra mit vaerelse foedselsdag og i den anledning havde hun iviteret nogle af os paa delfintur. Det var nok den stoerste oplevelse jeg har haft her nede ind til videre. Vi sejlede ud paa havet nede ved syoen og da vi var kommet langt nok ud blev vi smidt af baaden og da vi kiggede under os var der fyldt med delfiner. De svoemmede rundt om og ind i mellem os og naar de saa ikke gad os mere svoemmede de bare videre. Det var mega fedt!!Det var alt for denne gang, og som i nok kan se gaar det rigtig godt her nede. Vi har haft et par malariatilfaelde her nede og jeg har ogsaa vaeret syg, men heldigvis slap jeg for malaria i denne omgang! Haaber at i alle har det godt der hjemme. Jeg glaeder mig meget til at se jer alle igen!

søndag den 14. september 2008

Saa er den foeste maaned paa Zanzibar gaaet

Hej alle sammen

Nu er det blevet tid til endnu en hilsen fra Zanzibar. Det er efterhaanden ved at vaere en maaned siden jeg forlod Danmark og gudskelov for at jeg har foert dagbog for jeg kan ikke huske hvad der er sket siden sidst jet skrev paa min blog fordi der er sket saa meget hernede.
Dykkerne har faaet deres certifikat og imens de har haft undervisning har skildpadeholdet og ikke-dykkerne vaeret paa udflugter og haft workshops. Vi har haft besoeg af nogle masaikvinder som har laert os at lave masaismykker. Den ene af kvinderne havede kaempe huller i oererne hvor der hang op til 15 kaeder igennem et hul. Hende paa billedet var den kvinde der havde faerest smykker paa.

Her sidder Nora dybt koncentreret med fire snorer og saetter perler paa.Dagen efter vi havede haft besoeg af masaikvinderne kom en afrikansk kunstner paa besoeg. Her skulle vi laere at male tinga tinga malerier som kan faaes overalt i Tanzania. Han laerte os hvordan vi tegnede de forskellige dyr og derefter fik vi selv lov til at vise vores kreative sider.
Jeg valgte at lave loevernes konge, men det virkede ikke til at vores afrikanske ven saa begejstret for vores resultater selvom vi alle var utrolig stolte af vores billeder og overvejede at saelge dem naar vi kom hjem.
En af vores udflugter gik til prison island som oprindelig blev bygget som faengselsoe. Den ligger ud for Stone town og pga. en epedemi blev oeen kun brugt til at isolere de syge paa og aldrig til faengsel. Idag ligger der et center for store landskildpader og dem var vi ude, samtidig med at vi tog en snorkeltur ud fra kysten.

Vi fik ogsaa lov til at fodre dem.
En anden udflugt gik ud til et stort rev som ligger ud for den kyst vi bor paa. Naar der er lavvande kan man gaa helt ud til revet som cirka ligger et par kilometer ude. Her havde vi to lokale fiskere med som skulle laere os at fange blaeksprutter. Vi fangede omkring 6 blaeksprutter og udover det fandt vi mange flotte muslinger ude paa det toerlagte koralrev. Da vi kom hjem havde vi omkring 4-5 pigge fra soepindsvin i vores sko fordi der var umaaedelig mange af dem ude ved revet og det var umuligt at undgaa og traede paa dem.
For en uge siden startede vi med undervisningen og det er nogle rigtig spaendende fag vi har. Den stoerstedel af undervisningen bliver brugt paa ture saa der er heldigvis ikke saa meget klasseundervisning. I vores fritid faar vi altid en god slag volley og om mandagen udfordre staff (bestaaende af 12 afrikaner som er ansat paa skolen) os i fodbold.
Og naar jeg ikke lige er aktiv er jeg paa stranden,
eller ligger i haengekoejen.....;-)
Hver fredag og loerdag hygger vi i baren og sidste fredag havde vi besoeg af en anden hoejskole som ligge i Stone town. Der blev rigtig festet igennem med limbo og kolde safarioel.Det var alt for denne gang. Naeste gang skal i hoere om spicetur, blue safari og meget andet. Hvis i har lyst har vores fotoudvalg lagt 215 billeder ind paa http://picasaweb.google.dk/zanzibaradventureschool og vaelger det foerste album som hedder Aug 08. Haaber at i alle har det godt og nyder det koelige efteraarsvejr;-)

lørdag den 30. august 2008

Den foerste uge paa Zanzibar

Jambo jambo alle sammen!!
Nu er jeg langt om laenge naaet til Zanzibar. Moster Grethe og Arne fik sendt mig godt afsted fra Kastrup lufthavn tidligt om morgen og alle kom af med deres noeje afvejet bagage uden ekstra omkostninger lige bort set fra en enkelt af drengene som af en eller anden grund mente at 46 kilo var noedvendigt for at vaere 4 mdr. paa Zanzibar. Vi undrer os stadig over hvad hans kuffert indeholder, men han naegter at vise det da vi har drillet ham saa meget med det og at han nu hedder 46 her nede:-)
Som jeg fortalte foer havde vi 10 timers ventetid i Bruxelles og dem brugte jeg og nogle andre paa at se lidt af Bruxelles. Selvfoelgelig skulle vi lige forbi en tissende dreng som i dagens anledning var blevet klaedt fint paa da der var en slags festuge i Bruxelles.
Herudover skulle vi selvfoelgelig ogsaa smage de fantastiske belgiske vafler...De smagte sindsyg godt, men kostede os en del chokoladepletter paa toejet.
Ventetiden i Bruxelles blev desuden ogsaa brugt til at sove i og for dykkernes vedkommende havde de travlt med at laese dykkerbogen.
Vi kom godt afsted med Ethiopian Air fra Bruxelles , jeg var dog knap saa heldig med min siddeplas da vi fandt ud af at personen som havde siddet der foer havde braekket sig og der lugtede ret saa daarligt og var mega ulaekkert. Der var ikke rigtig andre saedder at vaelge saa jeg maatte paent vaende mig til stanken..add!!
Foer vi mellemlandede i Dar es Salam floej vi over Kilmanjaro som var et rigtig flot syn. Efter 36 timer kunne vi endelig saette vores ben paa Zanzibar. Vi blev alle stablet ind i en dala dala som er det afrikanske svar paa busser. Her sad vi saa klemt samme oi 1,5 time foer vi kom til Paje som er den landsby hvori skolen ligger.
Her fik jeg sammen med 3 andre piger hytte nr. 10 som er den laengst til hoejre. Her bor jeg saa nu i en kaempe sandkasse. Vi faar noget rigtig laekkert mad hvar dag og naar der ellers er vand i vandhanerne minder det om et helt hotel:-)
Til skolen tilhoere der ogsaa en bar og her tilbringer vi alle vores aftner nede sammen med nogle af de lokale. Den er bygget af gamle elever og hvert hold saetter sit praeg paa baren.
Naar klokken bliver 22 lukker baren saa svenskerne paa den anden side kan faa lov til at sove hele deres ferie vaek paa svenskerhotellet, saa derfor rykker vi ned til baalet hvor vi saa maa tage anden form for musik i brug...
Her er vi saa heldige at vaere i Afrika hvor enhver afrikaner med respekt for sig selv kan spille paa bongotrommer. Saa hvad svenskerne er mest til er ikke godt at vide!! Desuden har vi ogsaa vores helt egen vollybane som vi selv holder ved lige. Vi var nogle faa raa som besluttede os for at hakke det haarde sand og sten op af banen og det gav nogle serioese vabler da skafterne paa skovlene aldrig havde set hverken hoevl eller sandpapir.
Om natten har vi vores helt egne vagter som bestaar af masaier. De passer paa os naar vi sover og henter os fra byen...I dagtimerne har vi saa vores kaere hunde som bestaar af fem krydsninger af noget som ikke er godt at vide. Det er ikke nogen som skolen har anskaffet sig men nogle som bare godt kan lide at vaere hos fordi de er raciater. De kan kun lide motungaer (hvide mennesker) og alt andet bliver jaget bort. Afrikanerne er nemlig meget bange for hundende og det resulterer i at de kaster sten efter dem og goer vist ikke rigtig forholdet imellem dem bedre:-) Onsdagen efter vi ankom var vi paa tur inde i Stone town som er hovedbyen paa Zanzibar. Her fik vi os et billigt lift til det lokale marked med tilfaeldig mand som vi gav 5.000 shillings (25 kr.) for et lift paa hans mini lastbil.
Den venlige afrikaner med hans minilastbil:-)
Herudover har vi ikke foretaget os saa meget andet end at spille volly, ligge i haengekoeje, bade og gaa paa lookale barer siden vi kom. Dykkerne havde deres svoemmeproeve paa 300 m og her hoppede vi andre ogsaa med at for at brilligere over for vores idraetslaere.
Hver morgen staar vi omkring kl 7 og loeber os en lille tur paa stranden. Pga. tidevandet er stranden helt vaak ind til kl. 13 og man skal naesten gaa 2 km foer man naar noget vand som gaar en til lidt over skindebenet. Tilgengaeld stiger vandstanden ogsaa gevaldig meget efter kl 13 og mange har proevet at ligge paa stranden og blive overrasket af en boelge selv om man ligger helt oppe ved strandens begyndelse. Billedet ovenover er taget det helt samme sted som dette nedenunder.
Det var et lille indblik i Afrika og alt for denne gang, men der skal nok komme mere senere. Jeg beklager stavefejl og et utal af manglende kommaer, men her nede jubler vi jo naar der er internet saa det begraenser tiden ved computeren. Hav det godt alle samme!!

fredag den 15. august 2008

Forberedelserne

Nu begynder rejsefeberen at melde sig. Der er kun få dage til, at jeg forlader Danmark og rejser til Zanzibar. For et par dage siden modtog jeg et brev hvori der stod, at flyvetidspunktet var ændret og at nogle af os skulle flyve kl. 9.15 d. 23. august fra Kastrup i stedet for den planlagte tid kl. 15.10. Det betyder, at jeg og nogle af de andre fra holdet skal vente 10 timer i Bruxelles før vi igen kl. 23.08 kan flyve med Ethiopian Air mod Afrika. Her lander vi så i Adis Ababa, og flyver derfra mod Zanzibar med en mellemlanding i Dar es Salam. Det bliver en lang flyvetur med alt den ventetid, men vi må tage det med oprejst pande og glæde os over, at der går 4 mdr. før vi kan blive udsat for sådanne rejsetider igen. Hvis turen går som planlagt, skulle vi gerne lande kl. 14.10 d. 24. august.Lige nu mangler jeg kun, at få styr på alle de sager jeg skal have med, og finde den bedst mulige løsning på, hvordan jeg får stoppet det hele ned i tasken. Det var alt for denne gang og næste gang i høre fra mig, vil jeg sidde på Zanzibar og fortælle om, hvordan den usædvanlige lange rejse forløbte. Hvis nogle af jer skulle være interesseret, kan i læse om den højskole jeg vil befinde mig på i de 4 mdr. på netadressen http://www.zanzibar-hojskolen.dk/